gudmandsen.net

Rum til anvendelse af netmedier

I forsøg på genrebeskrivelse af netmedie er der i det følgende beskrevet modtager forventninger, forudsætninger og krav til netmedie, og her til hørende designkriterier, med udgangspunkt i hvilket formål og målgruppe der forsøges ramt.
De udvalgte anvendelsesrum er groft opdelt i Studie, Service, PR og Underholdning, hvor enkelte endvidere er opdelt i flere kategorier for præcission. Det er især Studie og PR der opdeles.
Desuden er der medtaget den tilfældige bruger, som ikke har besøgt netmediet med et bestemt formål, men evt. havnet der via lænker fra andre sites (uden direkte relevans) eller benyttet tilfældighedgenerator. Disse brugere er der normalt ingen mulighed for at ramme målrettet, ligesom deres forudsætninger ikke kan defineres klart.

Opdelingen er udtryk for en teoretisk model, som bør be-, afkræftes eller evt. justeres ved en grundig målgruppeanalyse af de danske netbrugere.

En ligende opdeling af anvendelsesrum er bl.a. set hos Erik Prinds [1999], som ser på IKT og dermed aktørernes roller i forskellige undervisningssituationer. Han opdeler undervisningen i hhv. Undervisnings-, Trænings- og Studierum med focus på aktiviterne i de enkelte situationer.

Når der er tale om målrettet formidling (som undervisning ret beset er), må der medtages de overvejelser der bør ligge til grund for design af kommunikation, herunder en kommunikationsplan. Dette gør sig også gældende ved brug af netmedier, hvor der her tages udgangspunkt i en situation, hvor der er foretaget en grundlæggende medietopologianalyse forud for valget af netop dette medie:

”All presentations of information are governed by parametres determined by the objects, the practical logistics of the chosen medium, and the audience.”

[Lynch & Horton, 1997]

efter [Lynch & Horton, 1997]

Dette antyder at også andre har overvejet hvordan et netmedie skal/bør opbygges ud fra formål og målgruppe. Hvor ex.vis Lynch & Horton næsten udelukkende beskæftiger sig med det akademiske miljø, vil nærværende skrift forsøge at bevæge sig gennem alle de danske Internetmiljøer.

Målgrupper

En af de store forcer ved brugen af netmedie til formidling af budskaber, er at det kan nå ud til alle Internetbrugere i hele verden, så snart det er publiceret på en webserver. Dette gør det dog ikke anvendeligt til al slags massekommunikation og der er en stor målgruppe som er fravalgt på forhånd: De uudannede og ubemidlede, som ikke forventes at være blandt dem der har adgang til datamat med internetopkobling.
Blandt de befolkningsgrupper som har adgang og de nødvendige kompetencer til at benytte sig af Internettet – herunder struktureret søgning og sortering – er en opdeling også nødvendig. Det drejer sig ikke så meget om deres livsstilsegmenter som om formålet med at besøge relevante netmedie, hvor der måske nok er en korrelation mellem den besøgendes uddannelsemæssige baggrund og formålet med besøget.

Blandt den besøgendes kompetencer er (når vi ser bort fra selve indholdet af netmediet) bl.a. erfaring med søgning, navigation og overblik, ligesom praktiske IT-kompetencer, ex.vis installation af programmer og plug-ins har relevans for design af netmedie. Tålmodighed har en ikke uvæsentlig rolle i dette!
Narrativiteten på et netmedie strækker sig i grove træk fra lineær (som en videofilm) til helt fri hypertekststruktur evt. opbygget i et mere hierakisk system. Nedenstående diagram illustrerer fire grundlæggende strukture sat op i grader af linearitet og kompleksibilitet:

efter [Lynch & Horton, 1997]

Det er altså ikke uvæsentligt hvilken baggrund den besøgende har, for at kunne navigere gennem et større netmedie. Der forudsættes selvfølgeligt at designeren har gjort sig alle mulige anstrengelser for at hjælpe den besøgende rundt i mediet, mest muligt (hvilket i øvrigt er til stadig diskussion blandt ”kloge hoveder” om hvordan dette gøres).

Afsender

Problemet for netmediedesignere er ofte, at de er mellemand (kommunikationsekspert) mellem den egentlige afsender/forfatter/betaler (rekvirenten) og målgruppen, hvorfor der sjældent overlades helt frie hænder i designfasen. Der skal måske tages hensyn til rekvirentens smag & behag, ligesom mange mener at organisationen bag budskaberne skal fremstå meget tydeligt over alt, hvorfor eksisterende firmadesign skal replikkeres på nettet. Ses der bort fra rekvirentens krav, kan designeren fordybe sig i at tilpasse formidlingen bedst muligt til målgruppen, ud fra dennes formål med besøg på netmediet.

Skematisk

Nedenstående skema er opdelt i den besøgendes interesser, kompetencer og forventninger, samt designerens overvejelser om brug af virkemidler ift. til dette:

	Studie	Service	PR
Brugerkriterier	Arbejde Studie Interessgruppe Øvelser Vedligeholdstræning	Service Support Eftersalg	ID-skabende Varesalg Meningssalg
Designkriterier	Lødighed Struktur Krav til brugeren	Hurtige løsninger Enkel niveaudeling	Smart & fængende Linearitet

Ovenstående er en grov forenkling, hovedsageligt for overblikkets og skærm/udskriftsformatets skyld. Den originale opdeling som nedenstående noter refererer til kan findes på flg. lænke: Fulde opdeling i (næsten) printervenlig udgave

Noter

Som uddybning for den fulde opdeling beskrivelser, følger her noter nøjere beskrivelse af relevante forhold:

Anvendelserum

Som før nævnt er der grundlæggende tale om fire anvendelsesrum; Studie- Service-, PR- og Underholdningsrummet, samt den uforudsigelige besøgende.

Jfr. Erik Prinds [1999] kan/bør studierummet deles op to (måske tre) funktioner, med hver deres karakteristika: Studierummet kan primært opfattes som situationer, hvor den besøgende søger faglig formidling om specifikt emne, til brug ifm. arbejde, studie eller blot personlig interesse. Dette rum fordrer stor lødighed i indholdet, men stiller omvendt ikke så mange krav til designerens anstrengelser for brugervenligheden.
Træningsrummet er at sammenligne med førnævnte, men her er brugeren ofte mere guidet og stiller derved større forventninger til linearitet og øjeblikkelig relevans.
I ovenstående skema er ikke nævnt Undervisningsrummet jfr. Prinds [1999], da dette snarere er at sammenligne med direkte kommunikation, hvor netmedie (endnu) ikke er velegnet – på nær i form af konferencesystemer. De dokumenter som normalt vil høre under Undervisningsrummet, dvs. fra underviser til studerende, kan med fordel udformes og publiceres i studie- og/eller træningsrummet.

Servicerummet er for besøgende som allerede har stiftet bekendtskab med organisationen bag netmediet, evt. i form af at have indkøbt en vare, der kræver support, service eller brugeren ønsker yderligere tilføjelser til denne.
Man skal huske at al service ikke kan foregå på nettet, men omvendt skal den besøgende let kunne finde både elektronisk og fysisk service via netmediet.

PR-rummet for identitetsskabelse er primært til ren marketing, hvor en producent eller forhandler ønsker at udsprede kendskabet til organisationen/firmaet - varemærkepromovering.
PR-rummet for varesalg henvender sig til besøgende, som kender varemærket i forvejen og derfor ønsker at indkøbe et produkt. Dette kan dreje sig om indhentelse yderligere oplysninger, forhandleradresse eller direkte køb af varen via nettet og betalingskort/postopkrævning. e-commerce hører under dette rum.
PR-rummet for meningsdannelse er oftes et forum for offentlige eller selvejende institutioner som ønsker at påvirke vores meninger i bestemt retning, ex.vis Røde Kors, Sundhedstyrelsen, Naturfredningsforeninger m.fl.
Underholdningsrummet er ofte baseret på skjult reklame for anden vare eller image. Det er bekosteligt at etablere en intertainmentserver, hvorfor rekvirenten må forventes at regne med indkomst på andre områder, hvorved der er tale om en slags PR-rum for ID-skabelse. Eksempler herpå kan være Disney, DR, PostDanmark m.fl.

Som før nævnt er de tilfældige besøgende svære at ramme målrettet, men der er tydeligvis personer, som surfer på nettet - til tider lidt tilfældigt - ligesom vi kan forvente at nogle besøgende er blevet henvist fra andre netmedier via disses lænkesamlinger.

Besøgendes karakteristika

Der er i skemaet udvalgt visse forhold, som afspejler den besøgendes lyster og kompetencer, ud fra formålet med besøget. Der kan højst sandsynligt være tale om mange flere relevante parametre, men disse er medtaget som værende essentielle for besøgets succes.

Forhåndsinteressen siger noget om den besøgendes målrettethed og iver efter at finde de ønskede informationer. Ex.vis vil en søgning til et netmedie omhandlende stærkt specialiserede emner være forbeholdt de besøgende som virkeligt interesserer sig for disse emne – til gengæld skal de nok finde informationerne de søger, hvis de er der.
Forhåndsviden spiller ind sammen med førnævnte.

Tidsforbuget og Tålmodigheden hænger ligeledes sammen med interessen: Er den stor bruges der gerne lang tid og omvendt har internetbesøgende en stressfaktor på ganske kort tid, hvis de ikke er drevet af personlig nysgerrighed.

Brugerforudsætningerne er et udtryk for hvilke IT-kompetencer der kan forventes fra designeren til de besøgende: Er der tale om videnskabelige emner på højt niveau, kan der oftest forventes et udbredt kendskab til og erfaring med mediet, hvilket giver mulighed for at benytte sig af visse mere avancerede virkemidler.
Overblik og Hypertekststrukturer hænger sammen med førnævnte, hvor en erfaren internetbruger ofte kan overskue større komplekse sammenhænge, medens en skoleelev eller en hjemmegående husmoder/fader måske ikke har samme muligheder. Brug af

Tekst, Grafik og Multimedie er et sprøgsmål om downloadtider, effektivt brug af skærmplads og krav til installeret programmel på den besøgendes datamat. Forholdene rækker fra no nonsense-bruger (Jfr. Jakob Nielsen s Alertbox) til spilfreaks der ikke kan få nok interaktivt multimedie.

Plug-ins er nødvendige for at fremvise visse specielle filformater i browseren. Nogle formater er så stadardiserede at de ofte er integreret i browserapplikationen, medens andre skal downloades og installeres før aktuelle fil kan vises. Det er nødvendigvis ikke alle besøgende der besidder kompetencen til at udføre disse handlinger (og på meget rigide netværk har brugeren måske ikke de nødvendige tilladelser), hvorfor brugen af plug-ins som oftes skal begrænses til det absolut nødvendige, medmindre målgruppen besidder IT-kompetencer på et relativt højt niveau.

Lænkesamlinger kan være nyttige, når den besøgende endelig har fundet en side omhandlende et specielt emne, da man derved kan komme videre til andre beslægtede sider. Irellevante lænkesamlinger undgås generelt.
Uanset den besøgendes formål for besøget, er døde lænker dræbende for enhver seriøsitet!

Det er altid formålstjenstligt at afprøve disse (og evt. flere/andre) karakteristika på målgruppen inden den endelige publicering, ved udførelse af en eller flere brugertest (usability)!

Designerkarakteristika:

De behandlede forhold hos modtager bør resultere i overvejelser hos netmediedesigneren, for at tilgodese både rekvirenten og målgruppen bedst muligt:

Ofte bliver vi præsenteret for en forside som ikke har anden funktion end at byde den besøgende velkommen, og som ofte kræver et (irreterende) museklik mere for at komme i gang med det egentlige. Alt efter afsender og målgruppe er der fordele og ulemper ved siden, som først og fremmest kan bruges til at slå afsenderidentiteten fast fra start.

Navigationen skal/bør følge mediets struktur, og det er optimalt med en permanent navigationscelle fremme på siderne, men denne kan også virke som støj for de mindre erfarne besøgende. Avancerede brugere kan overskue komplekse netmedier og derved også mange valgmuligheder.
Det kan ofte være en hjælp ved større medier, at lade den besøgende få overblik vha. et sitemap, opdelt efter kategorier og/eller mediets struktur.
På større sider, som fordrer scrolling, kan en intern lænke til sidens top være formålstjenstlig.

Hver enkelt side bør udstyres med en titel i form af Overskrift evt. form af sidehoved og -fod som giver den besøgende oplysninger om indhold og afsender. Denne kan meget vel være i form af navigationsserie, som både fortæller den besøgende hvor aktuelle side befinder sig i strukturen (fortrinsvis til træstrukturer) og samtidig gør det muligt at gå et valgfrit antal trin tilbage i hierakiet.
I en sidefod kan/bør der optræde angivelse af organisationsforhold, ophavsrettigheder samt mulighed for feedback vha. epost.
En opdateringsdato er ofte en blåstempling af siden ud fra aktualitetsprincippet, og bør fremgå ifm. afsenderidentitet, og evt. tydeligt øverst på sider som løbende udvikler sig.
En opdateringsdato kan meget vel sættes her, for at fortælle den besøgende hvilken kronologisk aktualitet dokumentet har lige nu.

Kildeangivelser er fortrinsvist relevante for et netmedie med seriøst (videnskabeligt) indhold hvor en forfatterangivelse med opdateringsdato være på sin plads, evt. med henvisning til forfatterens CV og/eller publikationsliste. Da Internettet er åbent for alle til publikationer af en hver art, er det vigtigt for indholdets lødighed med disse angivelser. Alle referencer til andre kilder skal selvfølgeligt opfylde standardkrav hertil, mht. forfatter, titel, udgiver, årstal mv. hvor der kan henvises direkte til hypertekstdokumenter med en lænke.
Omvendt vil en kommerciel marketingside ikke have behov for anden afsenderidentitetet end promovering af organisationens navn og logo.

Mange organisationer kan tilbyde opfølgende service i form af nyhedsbreve pr. epost m.m. Dette kan have interesse for studie- og træningsrummene hvor de besøgende er interesserede i sidens indhold, ligesom visse kommercielle sider kan tilbyde kunderne information om nye produkter og/eller opdateringer og servicereleases.
Disse services skal så vidt muligt bestilles særskilt af den besøgende, således at denne ikke blive udsat for store mængder uønsket epost (spam).

Blandt mange designere er der en udbredt holdning om at et større trendsættende netmedium, skal have en hyppig opdateringsfrekvens, hvor visse mener at hele strukturen og designet skal brydes ned og bygges op fra grunden med jævne mellemrum (ex.vis hver ½ år).
Det er vigtigt at netmediet ikke er for statisk, hvis afsender ønsker mange besøgende, hvorfor hyppige opdateringer og tilføjelser er en god idé, men at bryde hele strukturen ned skaber frustrationer hos den tilbagevendende besøgende, når det pludseligt er svært at finde de sider hun er vant til at besøge.
Det anbefales herfra, at siderne gerne må ændre design (grafik) for at give en ny oplevelse ind i mellem, men det er vigtigt at strukturen med stier og dokumentfiler forbliver intakt. Det nytter ikke at lave et netmedie med brugbart indhold, hvis målgruppen ikke ved at og hvor det er at finde.

For at promovere et netmedie kan der tages dyre plakat- og/eller TV-kampagner i brug, men tilmelding til Portaler og fornuftigt brug af META-tags i form af nøgleord kan gøre en stort effekt, da mange (erfarne) internetbrugere hyppigt gør brug af søgerobotter og portalservices.
Titelrækkefølgen giver indflydelse på to forhold: Netop søgerobotterne søger i HTML-dokumenterne efter især Titel, Keywords og læser de første par linier tekst. Derfor er titlen vigtig for promovering af mediet, men den giver også en titel i processlinien på den besøgendes skærm. Når brugeren har mange dokumenter åbne samtidig (multitasking) kan denne titel give større overblik over skærmens dokumenter, men det hjælper ikke hvis de alle hedder det samme. Lange titler kan ormalt ikke ses i deres fulde længde i processlinien, hvorfor rækkefølgen af informationer bør overvejes nøje: Den klassiske udgave er organisation - emne – dokument, men her vil der hyppigt kun blive vist organisationens navn i processlinien, hvorfor det til erfarne bruger kan være formålstjenstligt at vende rækkefølgen om.

Desuden skal alle eksterne såvel som interne lænker være friskt opdaterede, da dette er medvirkende til at give netmediet et grad af seriøsitet. Det modsatte giver ofte den besøgende opfattelsen af et halvfærigt produkt, som ingen gad at følge op på.

Referencer:

Lynch, Patrick J. & Horton, Sarah; Web Style Guide, Yale University Press, New Haven, 1997, http://info.med.yale.edu/caim/manual/

Nielsen, Jakob; Alertbox, 1995-2002, http://www.useit.com/alertbox/

Prinds, Erik; Rum til læring, - En idé- og debatbog om de nye undervisningsformer med IKT, Center for Teknologiunderstøttet Undervisning, København, 1999, http://www.ctu.dk/

^ Til Top