<< 

 

Indhold

Se desuden;

Nedenstående vejledning er baseret på OpenOffice 1.1+, men vil i vid udstrækning også være gældende for tidligere versioner, samt StarOffice

Generelt

En af de helt store fordele ved OpenOffice Math-editor er den kodebaserede brugerflade. Dette vil højst sandsynligt skræmme visse brugere væk, med henvisning til at det kun er "Linux-freaks" og andre "kode-nørder" som bruger den slags - mest for at hævde sig over for os andre.

Det er tildels rigtigt! Det er ofte nemmere at komme i gang med nye programflader, når kommandoerne ligger frit tilgængeligt og kan kaldes vha. et museklik, når blot ikonerne er forståelige og vedhæftet en forklaringstekst.
Omvendt er det - for den erfarne bruger - en evig kilde til frustration, at skulle slippe koncentrationen for at først finde musen på arbejdsbordet, dernæst finde kursoren (pilen) på skærmen og derefter klikke på en ikon, som i bedste tilfælde både er til at finde & forstå, men ofte kræver kommandoen flere klik ned gennem rullemenuerne i programfladen. Efterfølgende slippes musen igen og korrekt tasturfingerstilling skal genetableres. Ikke just effektiv arbejdsform.

Alligevel er selv Corel WordPerfect gået bort fra deres gammelkendte og særdeles velfungerende formel-editor til fordel for en light-udgave af Math Type, som også benyttes af MS Word, men ikke levner muligheder for meget andet end museklik.

Det er muligt at benytte museklik i OpenOffice Math-editor på lige fod med Math Type, hvilket er nemmere for en novice, men oplæringen i koderne sker hurtigt, hvorfor mange brugere går over til denne redigeringsform.
Sker det at der skal benyttes en kode, som brugeren ikke umiddelbart husker uden ad, er der fortsat hjælp at hente i musen, som kan hente både særlige tegn (ex.vis det græske alfabet) og kontekstafhængige 1 menuer til de mest udbredte matematiske tegnsætninger.

Brugere af LaTEX, HTML, ældre versioner af WordPerfect (før ver.8) el.lign. vil ingen problemer have ved at arbejde med OpenOffice Math-editor.

OpenOffice har desuden den klare fordel at være en gratis komplet kontorpakke, som kan hjemtages fra Internettet.

Grundlæggende brug

Normalt skrives og redigeres matematiske udtryk som elementer i et tekstdokument i OpenOffice Writer, hvor Math-Editor kaldes ved rullegardinet "Indsæt" -> "Objekt" -> "Formel", men der kan med fordel oprettes en genvejstast (se StarOffice Writer) ex.vis F4 som er den første ledige.

Math-editoren kan også åbnes særskilt, ved "Filer" -> "Ny" -> "Formel" hvorefter Math-editor-filen kan importeres / indflettes i ex.vis et OpenOffice Writer-dokument. Det er også muligt at gemme det enkelte matematiske udtryk som en selvstændig fil, ligesom at eksportere til visse andre formater, herunder MathML.

Når Math-Editor er kaldt, åbnes et pop-up-vindue til redigeringen:

...hvilket giver :

For førstegangsbrugeren ser det meget avanceret ud, men der skal blot erindres hvordan der tastes på en avanceret grafregner eller i et simpelt matematisk analyseprogram (ex.vis Derive): Simple udtryk tastes som de skrives - ex.vis y=sqrt(x^2+pi).

Når der skal designes matematiske udtryk med særlige matematiske tegnsætning (ex.vis brøk, kvadratrod, integraletegn m.v.) er der behov for en særlig editor.
Math-editor åbner som standard en lille værktøjskasse ved navn "Udvalg" i øvre højre hjørne af skærmen, hvor der kan vælges de mest benyttede operatorer og tegnsætninger. Denne er opdelt i forskellige grupperinger;

  • Monadiske/binære operatorer
  • Relationer
  • Mængdeoperatorer
  • Funktioner
  • Operatorer
  • Attributter (egenskaber)
  • Parenteser
  • Formateringer
  • Andet

De to øverste rækker er "gruppe-ikonerne", som ændrer de øvrige rækkes indhold efter ovenstående gruppering.

Samme grupper kan hentes i en kontekstafhængig menu, ved højreklik med musen i redigeringsvinduet, hvor forklaringen dog ikke er lagt ud grafisk men i kode-form.

Vælges der ex.vis en brøk fremstår koden i redigeringsvinduet med tomme pladsholdere <?>:

<?> over <?>

Erstattes disse to pladsholdere med de ønskede tegn, fås det ønskede grafiske udtryk:

a over b

Herved har vi allerede lært at en brøkstreg skrives ved tæller, koden over og slutteligt nævner.

OBS! I det efterfølgende benyttes syntaksen <?> som symbol for indtastning af de ønskede størrelser!

Skille- & gruppetegn

Opmærksomheden skal her rettes mod brøker o.lign. med mere end enkle tegn i tæller og nævner: For at sikrer at de ønskede tegn placeres rigtigt hhv. over og under brøkstregen, omkranses indholdet af { } (tuborgklammer).

Brug af klammer:

{a+1} over {b-2}

Modsat brug uden klammer:

a+1 over b-2

 

Dette harmonerer meget godt med ældre/simple matematiske analyseprogrammer, som kun havde en tekststreng til indtastning, og derfor kræver intensiv brug af parenteser.
I Math-editor benyttes parenteser dog kun når de skal være synlige i det grafiske udtryk, og derfor bruges tuborgklammerne som "usynlige" parenteser, til styring af det grafiske udtryk.

Skal der indføjes en ny linie skrives newline.

Nedenstående eksempel viser udvidet brug af klammerne:

f(x)~=~{x^2+1} over {{(x+2x)^3}over{e^4x}}

NB."tilde" (~) benyttes som separator (hårdt mellemrum), og er udelukkende for at adskille de to tegn/koder (i ovenstående tilfælde lighedstegnet) der står på hver side af denne, for at få et pænere/mere overskueligt grafisk udtryk.
Det bemærkes at "Cirkumfleks" (^) benyttes til at opløfte i potens eller eksponent.

Ovenstående udtryk ville i Derive eller andet tekstbaseret analyseprogram være indtaste ved:

f=(x^2+1)/(((x+2x)^3)/(exp(4x)))

Det skulle være let at se ligheden mellem de to former, på trods af den ene arbejder rent matematisk (analyseprogrammet) og den anden grafisk (OpenOffice Math-editor), men man skal holde tungen lige i munden mht. start/slut paranteser eller klammer.
Det er muligt at imp/eksportere koderne mellem disse programmer uden det store efterfølgende rettearbejde.

Gængse operatorer

Nu har vi set på brøker, og vist brugen af cirkumfleks ifm potens- & eksponentialfunktioner, men der er visse meget udbredte operatorer, der er værd at nævne:

De trigonometriske operatorer siger sig selv: Sinus hedder sin, cosinus hedder cos, tangens hedder tan, osv. osv.
Da programmet er udviklet til tysk og engelsk sprog (på trods af mange danske oversættelser i programmets brugerflade) er koden for ex.vis kvadratrod givet ved sqrt (squareroot);

y=sqrt{2x+1}
nroot{3}{x}

Ved rødder af højere orden end 2, benyttes der nroot, hvor rodens størrelse skrives først og indholdet under rodtegnet derefter. Det er selvfølgeligt muligt at benytte potensindexering i stedet for rødder, hvor ex.vis:

sqrt{x}~=~x^½~=~x^{1 over 2}
nroot 3 x ~=~x^{1 over 3}

Integraler og summer er givet koden int og sum;

y=int {2x+1}
sum from{n=0} to{infinity}{{%DELTA ^2y} over {%DELTA x^2}}

Der er her tale om ubestemte integraler, hvor de bestemte med tilhørende grænser gennemgås i næste afsnit om formateringer, da disse er generelle for alle grænsebestemte operatorer.

For vektorer er der to primære notationsformer: Den analytiske og den koordinatbestemte:

vec a = vec b + vec c
vec a = left ( stack{x # y} right )
vec a ~=~lline vec a rline cdot left ( stack {cos(v) # sin(v) } right )

Det vil sige at der skal bruges stack til at sætte to (eller flere) størrelser over hinanden adskilt af en "havelåge" (#). Er der flere end to dimensioner i stack'en tilføjes de øvrige størrelser adskilt af flere havelåger.

Desuden fungerer kommandoen binom for binominialfordeling på næsten lige fod med stack.

Arbejdes der med matricer er koden matrix og adskillelsen mellem elementerne i række er en # og skilletegn for rækkerne (adskillelse af kolonner) er 2 ##.

Det bemærkes at der er tilføjet left og right foran de to paranteser, hvilket fortæller Math-editeren hvad parenteserne skal omklamre, og derved hvor høje de skal være.

Formateringer

Ofte er der behov for at foretage notationer, især indeksering af værdier. Dette gælder ikke mindst i fysikken. Der kan være tale om flere værdier af samme variable ex.vis x1, x2, x3,...,xn.
Dette klares ved subscript, <sub>, som det gør sig gældende i mange andre formater (WP, HTML m.fl.), ex.vis;

x sub 1 , x sub 2 , x sub 3 ,..., x sub n

Skal der benyttes hævede indeksnoteringer klares dette tilsvarende ved superscript; <sup>.
Det er dog meget lettere at taste understreg _ for subscript og circumflex ^ for superscript og der er tilsyneladende ingen forskel på funktionaliteten.

Herunder en liste over de mest benyttede kommandoer til formatteringer:

sænket til højre sub {<?>} ny linie newline
hævet til højre sup {<?>} hårdt mellemrum ~
sænket til venstre lsup {<?>} venstrejustér alingl
hævet til venstre lsup {<?>} centrér alignc
under csub {<?>} højrejustér alignr
over csup {<?>} høj venstre parantes left (
understregning underline {<?>} høj højre parantes right )
dobbelt understregning underline underline {<?>}    

For grænseværdier gælder koden from <?> to <?>, ex.vis
int from a to b {x^2+x} dx

Dvs. først operatoren, så grænseværdierne og slutteligt indholdet og evt. afsluttende indeksering.
Desværre sætter Math-Editoren grænseværdierne umiddelbart over og under integraletegnet og ikke foran.

Grænseværdier sat efter operatoren kan gøres ved at kombinere sub og sup fra indexering hvilket kan være nyttigt i flere andre sammenhænge::

int _a ^b f(x) dx
int _a ^b f(x) dx~=~left [F(x) right ]_a ^b

Eksempel på Sum med grænser kan være;

sum from{n=0} to{infinity}{{%DELTA ^2y} over {%DELTA x^2}}

Her kan det ses at grænseværdierne kan have flere tegn, blot de omkranses af klammer. Dette gælder i alle sammenhænge i Math-editoren.

Skal der sætte grænser på andre former kræves der lidt kreativitet, hvor der udnyttes indexeringen hva. <sub> og <sup> eller lettere <_> og <^> som sagtens kan forekomme samtidig:

left [F(x) right ]_a ^b
f(x) divides _0 ^infinity ~

Her bemærkes det efterfølgende "hårde mellemrum" vha. tilden <~> som er indført, da kommandoen <divides> forventer et tegn på begge sider.

Samme forhold gør sig i øvrigt gældende for gaffelfunktioner, som der ikke findes en kommando til i Math-Editor, og der derfor skal benyttes en "tuborgklamme" - men kun den ene side:

f(x)~=~left lbrace stack{x ~"for" x<0 # x^2 ~"for" x>0} right none
p= left lbrace stack { a # b # c} right none

Hvor der normalt skal tilføjes en afslutning med "tuborgklamme" inføres none for at fortælle Math Editor at der ikke er behov for afslutning. Dette gælder for alle paranteserne; (, [, {, dbracket, angle, ceil, floor, line, brace.
Det samme kan virke ved ex.vis en højre side af en "parantesfuktion". Ex.vis:

{Of(x)} over {dx} left lline stack{ ~ # a rightarrow b} right none ~=~ %SIGMA _a ^ b
left none {dy} over {dx} right rline _{t=0}

Særlige tegn

Et typisk matematisk og fysisk problem er, når alfabetet ikke er langt nok, hvorfor der ofte benyttes bogstaver fra især det græske alfabet. De er alle markeret med % som begyndelsestegn efterfulgt af bogstavet skrevet med tekst, ex.vis er lille π givet ved %pi og store Π ved %PI. En meget logisk kodeform, på lige fod med WordPerfect og HTML, hvor samme er noteret i sidstnævnte med &tegn; - som for lille π er givet ved &pi; og stort Π givet ved &Pi; .
Disse tegn kan desuden hentes i rullemenuen "Funktioner" -> "Katalog...", hvor klik på det valgte tegn overfører koden til Math-editoren, til det sted hvor kursoren var placeret udførelse af kommandoen.

Der er yderligere særlige tegn under "Andet" i hhv. "Udvalg"-værktøjskassen og den kontekstafhængige1 menu i Math-editor. Det drejer sig bl.a. om uendelig (∞), nabla (∇), partiel/blødt d (∂) m.fl. Se liste her*.sxw | openoffice.org .

Desuden kan der nævnes flg. matematiske tegn:

skalar (prik) cdot approksimeret approx
kryds (X) times proportional prop
plus/minus +- gående i mod toward
ikke-lig med <> dobbelt pil, venstre dlarrow
mindre/lig med <= dobbelt pil, højre / medfører drarrow
større/lig med >= dobbeltpil, begge veje / ensbetydende, biimplikation dlrarrow
numerisk abs {<?>}    
fakultet fac {<?>}    
sum sum {<?>} vektorpil vec <?>
ubestemt integrale int {<?>} lang vektorpil widevec {<?>}
bestemt integrale int from <?> to <?> {<?>}  
 


Se desuden yderligere tegn i den kontekstafhængige1 menu i Math-editor.

Ønskes der benyttet et tegn fra tastaturet, som Math Editor normalt bruger til kodesætning - ex.vis %, procent - skal dette blot sættes i "gåseøjne", hvorved Math Editor vil fremvise tegnet. Dette kan også bruges til indsættelse af ren tekst i et formelfelt, som kommentar til det matematiske udtryk.

"Forbrug" ~=~67 "%"

Et enkelt tegn som kan mangle i Math Editors tegn-bibliotek og som kan være nyttigt i mange sammenhænge er ° (grader), men her må man være kreativ og lave det som et hævet lille "o", ^o.

v "&" w~=~90^o~=~1"/"2 cdot %pi "rad"

Der skal tilføjes et mellemrum (space) efter cirkumflex, inden o, da der ellers vil blive skrevet netop ô.

Opsætning

For selv at have kontrol over størrelserne på de enkelte tegn i et matematisk udtryk er Math-editoren udstyret med en mindre samling muligheder i rullegardinet "Formater": Skrifttyper..., Skriftstørrelser..., Afstand... og justering...

Skrifttyperne er begrænset til de installerede tegnsæt til brug i Math-editor, da ex.vis græsk Gamma ikke er med i tegnsættet Times New Roman.
Skriftstørrelserne kan derimod reguleres grundlæggende og skalering for ex.vis potenser m.m.

På samme sæt kan tegnafstanden sættes og hvorvidt du vil have formlerne til venstre, midt i eller til højre i boksen.

Disse indstillinger er især relevante ifm. eksport til andre formater, hvor objekter som formler vedhæftes i grafikformat, hvor for små grafikfiler kan give meget svært læselige formler, hvor ex.vis det ikke kan ses om en potens er i 2. eller nte el. lig. Dette gør sig især gældende ved eksport fra OpenOffice Writer til HTML, hvor alle formler ændres til gif-filer, med begrænset opløsning - ofte ulæselige på print.

Eksport

Som så mange andre editorer kan OpenOffice også gemme i andre formater, herunder HTML og MS Word, hvor sidstnævnte ofte kan redigeres i OpenOffice uden at Word-brugere lægger mærke til forskellen.
Træerne vokser jo ikke ind i himlen, hvorfor det dog skal bemærkes, at formler kreeret i OpenOffice og gemt i MS Word-format kan være meget problematiske at læse & redigere i MS Word. Det er dog set at OpenOffice Math-Editor kan kaldes fra MSWord og bruges dér, istedet for den oprindelige Equation-Editor fra Math-Type.

Når et Writer-dokument indeholdende formel-objekter gemmes som HTML, vil StarOffice oprette en stribe grafikfiler (GIF-format med transparent baggrund) indeholdende de enkelte formler. Disse grafikelementer indlejres i HTML-dokumentet, på lige fod med normal grafik. Der er desværre ikke mulighed for ændring af dette til ex.vis PNG-format eller en skalering af formlerne, hvorfor det anbefales at ændre opsætningen af Math Editor inden brug, til relative størrelser faktor 1,2 eller større end standard. Her ved bliver GIF-filerne store nok at være læselige i browseren og ved udskrift fra nettet.

Nyere versioner af Math-editor kan ligeledes gemmes i MathML-formatet, som er det nye forslag til HTML-standard under World Wide Web Consortium (http://www.w3.org/Math/). For at anvende dette format, kræves der dybere kendskab til brug af XML, hvorfor det ikke vil blive behandlet i nærværende skrift.
Se desuden http://www.mozilla.org/projects/mathml/ og en lille samling MathML-lænker.

OpenOffice.org Math

I skrivende stund er betaversionen af OpenOffice 2.0 (1.9.100) klar til download og der er store forventninger til nye landvindinger - herunder Math-Editor. Mere om dette....

1) Kontekstafhængig menu = forskellige popup-menu alt efter hvilket element der peges på / er markeret, på skærmen.

   © Jakob Gudmandsen    ^ Til Top